Refusionspolitik

Julebytte til 15. januar 2027

Køber du mellem 1. november og 24. december 2026, kan du bytte eller returnere til tilgodebevis helt til og med 15. januar 2027. Returneringen skal være oprettet i returportalen senest den dag. Det gælder både i Danmark og i resten af EU, til de samme priser som altid (se nedenfor). Pengene retur på din betalingsmetode er ikke forlænget. Her gælder den normale fortrydelsesret på 14 dage fra den dag, du modtager varen. Se de fulde regler i vores handelsbetingelser, afsnit 5.

Returneringer

Alle ordrer er underlagt vores standard returpolitik på 14 dage*.
Returperioden løber fra den dag, du modtog din ordre.

Ved ombytning og tilgodebevis skal varerne opfylde disse betingelser:

  • De returnerede varer fremstår som nye

  • De returnerede varer er korrekt emballeret

  • Varerne har ikke været udsat for parfume, makeup eller røg

  • Hængemærker eller etiketter er ikke fjernet eller beskadiget

Vil du have pengene retur, gælder den lovpligtige fortrydelsesret. Du må prøve varen, som du ville gøre i en butik. Er den brugt mere end det, hæfter du for værdiforringelsen, og vi trækker den fra beløbet.

Opret din returnering i vores returportal Sainté Copenhagen Returportal
inden de 14 dage er udløbet. Du kan også fortryde ved at skrive til kontakt@sainte-cph.dk.

Ombytning

I Danmark tilbyder vi GRATIS OMBYTNING, hvis du har købt en forkert størrelse eller blot ønsker at bytte dit tøj til noget andet.
Ved ombytning er returperioden 30 dage.

Du kan oprette din ombytning via vores returportal:
Opret ombytning

*I Danmark dækker vi omkostningerne for en enkelt ombytning pr. ordre. Bor du uden for Danmark, så se afsnittet «Retur fra lande uden for Danmark» nedenfor.

Tilgodebevis

Vi tilbyder gratis returforsendelse ved valg af refundering til tilgodebevis. Denne valgmulighed får du til sidst i returportalen, hvor du kan vælge refundering 'store credit'. Ved refundering til tilgodebevis er returperioden 30 dage.

Vælg returnering med fremsendelse af tilgodebevis

Retur fra lande uden for Danmark

Bor du i Sverige, Tyskland, Polen, Østrig, Luxembourg, Belgien, Frankrig eller Holland, gælder disse priser:

  • Ombytning til en anden størrelse eller vare: 9,95 € (110 SEK / 45 PLN)
  • Tilgodebevis: gratis returforsendelse
  • Refundering til din betalingsmetode: 14,95 € (165 SEK / 65 PLN), som trækkes fra det beløb, du får retur

Bor du i et andet EU-land, gælder disse priser:

  • Ombytning til en anden størrelse eller vare: 19,95 €
  • Tilgodebevis: gratis returforsendelse
  • Refundering til din betalingsmetode: 24,95 €, som trækkes fra det beløb, du får retur

Returneringen oprettes i vores returportal inden for 14 dage. Uden for Danmark skal returlabelen printes.

Hvordan returnerer jeg min ordre?

Opret din returnering via vores returportal:
Sainté Copenhagen Returportal

Indpak den eller de pågældende varer i emballagen, de blev leveret i

Print dit modtagne returlabel

Sæt den returlabel, du har modtaget, på din returpakke

Pakken skal nu indleveres i en pakkeshop fra det fragtfirma, der står på returlabelen

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan returnerer jeg en ordre, jeg tidligere har ombyttet?

Ved returnering af en ordre, du tidligere har haft ombyttet, skal du benytte det samme ordrenummer.

Hvornår modtager jeg min ombytning?

I Danmark sender vi din nye vare, når du har afleveret returpakken i pakkeshoppen. Du skal ikke vente på, at den når frem til os.
Bor du uden for Danmark, sendes ombytningen, når vi har håndteret din returpakke. Det sker inden for 1-3 hverdage, efter returpakken er ankommet til os.
Du modtager en bekræftelsesmail, så snart din ombytning er blevet pakket og videresendt med den valgte leveringspartner.

Hvornår modtager jeg min refundering?

Fortryder du købet, betaler vi pengene tilbage hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at du har oprettet din returnering. Vi kan dog vente, til vi har modtaget varen, eller til du har vist, at den er sendt, fx med sporingen fra returlabelen.

Har du ikke hørt fra os inden for 14 dage, efter at pakken er ankommet til os, så skriv til kontakt@sainte-cph.dk.

Kan jeg fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen?

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Kan jeg sende to ordrer retur samlet?

Det er desværre ikke muligt at sende to ordrer retur samlet, da vores system ikke understøtter denne funktion. Opret derfor en returnering for hver ordre, og send dem i hver sin pakke.
Hvis du ønsker at spare en returfragt, tilbyder vi fx. ombytning til en anden vare eller retur til tilgodebevis.

Bliver min rabatkode ugyldig ved returnering af dele af ordren?

Når du returnerer en ordre, hvor der er anvendt en rabatkode, kan det påvirke gyldigheden af rabatkoden, hvis de oprindelige betingelser for rabatten ikke længere er opfyldt efter returneringen.

Eks. Hvis du har benyttet en rabatkode som kun var gyldig ved køb af præcis to longsleeves til en samlede rabatpris.
Hvis du returnerer en af dem fra den oprindelige ordre, vil den tilbageværende longsleeve blive prissat individuelt, hvilket kan resultere i en højere pris, da rabatten var baseret på mængden af to par.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er vores kundeservice til rådighed for at hjælpe dig - Mail: kontakt@sainte-cph.dk

Hvor kan jeg se status på min returnering?

Du kan til enhver tid følge status på din returnering via vores returportal.

Gå til følgende side og indtast dit ordrenummer samt den e-mailadresse, der blev anvendt ved købet:

Sainté Copenhagen Returportal Status

Her kan du se, om din returnering er:

  • modtaget

  • under behandling

  • færdigbehandlet (refundering / ombytning afsendt)

Hvis du oplever, at din returnering ikke er blevet opdateret inden for 14 dage efter, at pakken er ankommet til os, bedes du kontakte vores kundeservice på kontakt@sainte-cph.dk